Udskriv

CV19 - Opfordring til at tegne medlemskab

Kære medlemmer i Randers Squashklub

Vi i bestyrelsen er mindst lige så trætte af situation som Jer og vi længes vildt og voldsomt efter at få lov til at åbne for squashbanerne igen. Det gør vi så snart det bliver muligt.

Et klart tegn på nedlukningen er at der ikke er tegnet nogen medlemskaber for dette halvår 2021. Det er nok forståeligt, men virkeligheden for klubben er at vores udgifter er de samme. Vi betaler eks. stadig den samme husleje.

Medlemskontingenter er afgørende for at klubben skal kunne videreføres kort og godt.

Derfor beder vi Jer både gamle og forhåbentlige nye medlemmer om at støtte klubben med at tegne et medlemskab for første halvår 2021 til og med udgang Juli. Bemærk vi holder heller ikke sommerlukket i år.

Vi opfordrer til enten at betale for:

  • Normalt medlemskab til fuld pris (Senior fuldtid = 800,-) - du støtter klubben fuldt ud
  • Normalt medlemskab til halv pris (Senior fuldtid = 400,-) - du støtter stadig vores klub

Husk at bestyrelsen jo ikke kender genåbningsdatoen bedre end Jer og lige så beder vi om jeres forståelse for, at vi ikke tilbagebetaler kontingent uanset hvornår vi genåbner.

Som altid glæder vi os til at gense vores squash buddies på banerne igen.

Mange tak for Jeres tillid og opbakning, Randers Squashklubs bestyrelse